fredag den 5. september 2014

Magiske morgener

De sidste fire uger har jeg hver dag været ude og gå en tur.
Jeg besluttede, at det skulle være det første jeg gjorde om morgenen,
men jeg vidste at jeg havde brug for hjælp, da jeg bestemt ikke er et morgenmenneske!

Så de første 14 dage gik Anders med - hvilket betød at vi stod op 05.40!
Jeg spurgte om han ville rykke sin træning til om eftermiddagen i en uge og gå med,
han valgte at rykke det i to uger:) Er meget Taknemmelig for hans støtte.
Men det var også super hyggeligt at stå op og gå en tur sammen og spise morgenmad sammen.

Nu har jeg så selv været tidligt oppe om morgenen og ud i den friske morgenluft:)
Okay, der har været en eller to dage, hvor det først er blevet om formiddagen jeg har gået,
men det har heller ikke været det samme.

Morgenerne er virkelig magiske for mig.
At luften er kold og frisk, at se solens første stråler.
Eller en tyk tåge der gør skovkanten eventyragtig, eller næsten endnu bedre - regnvejr:)
Fornemmelsen af at dagen starter - børnehavebørn bliver afleveret, forældrene videre på arbejde,
ansatte på flyvestationen møder op, lyden af propellerne der starter op
og synet af dagens første flyver:)


At komme ud og gå om morgenen, er ved at være en vane der sidder fast.
I weekenderne har jeg ikke rigtig gået, og i lørdags blev jeg helt rastløs sidst på dagen, 
så jeg måtte hive Anders med ud og gå en tur:)

Uanset om solen skinner, det er diset eller det regner, er naturen altid smuk, 
det nærer min sjæl og det gi'r mig en rigtig god start på dagen:)



2 kommentarer:

  1. Hvor er du sej Rita og smuk, både udenpå og vigtigst også indeni ...

    SvarSlet