torsdag den 17. december 2015

Vi juler...


Julen startede tidligt for mig i år. Jeg pyntede op allerede i November - plejer ellers at vente til december. Men da jeg først havde gjort adventskransen klar, kunne jeg ikke stoppe mig selv :)
Julepynten blev hentet ned fra loftet, og nisserne blev fundet frem :) Der er så mange fine minder i mit julepynt, fordi det meste er fra mine bedsteforældre.

Anders ved at julen betyder meget for mig, og fordi han er sådan en sød type, juler han efterhånden godt med :) Han klæ'r sig ud som luciabrud eller nisse, spiller julemusik og hjælper med at bage pebernødder, luciabrød og lave chokoladetrøfler. Han hjælper da også med at spise alle julegodterne :)

Og der har været mange julegodter i år :) Havregrynskager, ølkage, pebernødder, dadelkugler, brændte mandler, havregrynskugler med baileys, chokoladetrøfler, boller med karamelcreme. Det er bare de hjemmegjorte godter... Så er der alle de købte godter, som snebolde, hasselnødder, lakridskonfekt, juleskum, en del kager og rigtig mange appelsiner.
Traditionen tro fik vi 1. December risengrød med nisseøl- klassikeren fra KB, og så testede vi år Hancock's nisseøl. Begge gode nisseøl :)



Med alle de godter, må vi (læs:jeg) nok hellere hoppe på den traditionelle nytårskur... men indtil da, vil vi fortsætte med at julehygge :)



Glædelig Jul :)