tirsdag den 19. august 2014

Do not try this at home...



Natten til søndag tabte jeg min iphone i toilettet! 




Jeg samlede den straks op, pakkede den i et håndklæde - vækkede Anders -
og gik i køkkenet for at finde ris. Det var det eneste råd jeg kunne huske, at ris suger fugten. 
Anders (fornuftig som han er) googlede lige hvad der anbefales. 
Det var meget godt, så jeg fik slukket iphonen og lagt den tilbage i risene og lukket posen. 
Jeg havde ikke tænkt over at slukke den for at undgå kortslutning, så Tak til Anders og Google :)

Her i risene skulle den så sove i 2-3 døgn! What?! 2-3 døgn uden min iphone? Uden instagram?

Jeg indrømmer det! Jeg er iphone afhængig. Jeg er instagram afhængig.
Jeg bruger instagram og pinterest til inspiration,
og som "jegsidderligeogstresseraf" beskæftigelse. 

Anyway - jeg lånte en anden mobil af svigermor, og kunne på den måde stadig
ringe og skrive beskeder - alt det med facebook osv måtte jeg jo bare bruge mac'en til :)

Efter godt et døgn, skiftede vi risene - bare nu hvis der var for meget fugt. 
Anders tog den med på flyvestationen, for at høre de digitale teknik nørder, hvad der kunne gøres. 
Der var en der åbnede den, og sagde der ikke var vand i den, og det lignede ikke
den havde taget skade - men han sagde (NO SHIT) at vi skulle lægge den i ovnen
ved 40 grader i 12 timer!!!! 
Men det er åbenbart mindre varme end iphonen selv producerer når den fx lader
eller når man taler længe i den...

Så jeg tog mig sammen! Lagde iphonen og et termometer ind i ovnen.
Så satte vi æggeuret hver halve time, for at tjekke temperaturen - godt man stadig har et æggeur!
Er ellers vant til at bruge uret i iphonen!!
Vi gav den 6 timer i ovnen (jeg turde ikke lade den ligge natten over) og lagde den så i ris
igen for natten. 
Her til morgen forsøgte jeg så at starte iphonen op igen.
Der skete ikke noget - den viste bare batteriet og oplader, så opladeren til.
Men først efter ca 5 min havde den strøm nok til at starte - det var 5 utrolig lange minutter,
hvor jeg allerede var ved at indstille mig på, at den skulle til reparatør. 


Men den startede - og den virker! 
Jeg kan ringe, ringes til, sende og modtage beskeder, tage billeder, gå på nettet - og instagram:) 
Ikke mindst, så er al data stadig på :) 

Heldig? Jeg er freakin heldig:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar