søndag den 3. august 2014

Sommerferie


I år krævede jeg af Anders, at vi holdt én uges ferie alene.
Vi nyder at være på Langeland ved familierne, men det er rart med alenetid.
Så vi besluttede at prøve campinglivet - med lidt cross ind over:) 
Vi ville ikke være ét sted hele ugen, men derimod køre fra sted til sted - uden at planlægge noget. 
Det eneste vi havde planlagt, var at vi ville til Sønderjylland og til Hoope Park i Tyskland, 
som er en stor crossbane, hvor der er mulighed for at campere:) 
Vi startede med at køre mod St. Darum camping mellem Esbjerg og Ribe.

Der blev spist mange rugbrødsmadder :) 
Campingpladsen lå i en skov, rigtig hyggeligt

Efter en overnatning på St. Darum camping - kan anbefales - kørte vi videre mod Grindsted, 
hvor Anders kender til en privat crossbane, der lige skulle testes. 

Det regnede mens vi var i Grindsted, så jeg sad i vognen og så serier på computeren:) 


Desværre skete der det i Grindsted, at crosseren, efter første tur ikke ville starte igen. 
Så vi besluttede at køre hjem til Kølvrå, så Anders kunne reparere den. 
Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget. 
Jeg fik støvsuget vognen, og vi skulle alligevel på et tidspunkt i ugen, hente nogle ting i Kølvrå. 


Anders fik fixet crosseren, og næste dag kunne vi køre videre på ferien. 
Så vi valgte at køre sydpå igen. Denne gang ankom vi til Foldingbro 20 km fra Ribe. 


Efter vi havde sat vognen op, kørte vi til Ribe, for at spise aftensmad og gå en aftentur i byen:)

Jeg havde heldigvis valgt at alt var tilladt - kostmæssigtigt ferien:) YUMMI:)

Da vi kom tilbage til campingpladsen, opstod endnu en krise. 
Mit kamera ville ikke fokusere, så i mine øjne var ferien ødelagt. 
Men heldigvis var det "kun" objektivet der ikke ville fokusere, og jeg havde ekstra med:)

Næste dag, valgte vi at køre til Tyskland mod Hoppe Park. 
Vi stoppede dog først i Tønder, hvor vi nød en frokost:) 

Stolene er ret store i Tønder
Vi spiste her på Café Victoria, hvor menukortet havde fortællinger om byens historie. 
Det var rigtig fint at læse om byen - kan også klart anbefales - og maden var også vildt lækker:)
I følge menukortet, er dette byens ældste bygning

Efter frokosten, kørte vi til Tyskland. En rigtig fin tur ned ad landevejene. 

Der var dog lige 2,5 times kø ved Glückstadt, for at komme med færgen. 
Væbnet med godt humør i køen:)
Endelig ombord:)

Vi ankom til Hoope Park kl 23.00 - og vi vidste helt ærligt ikke hvad vi skulle vente os. 
Ude på landet, i et skovområde, det er aften og mørkt... 

...kører vi ned i en gammel grusgrav, hvor der er fyldt med autocampere/campingvogne og 
massere af liv:)

Jeg blev positivt overrasket. Der var en der fortalte os hvordan tingene foregik, 
og vi satte vognen op, fik strøm og kunne roligt gå i seng:)
Næste morgen stod Anders tidligt op, for at gå en omgang på banen. 
Bagefter spiste vi morgenmad inden banen blev åbnet, og de alle startede deres crossere 
- det var ret specielt at opleve. Der var en rigtig god stemning, alle var venlige. 
Der var fyldt op af danskere, tyskere og hollændere.

Vi vender helt sikkert tilbage:)

Anders' første tur på banen

Vi havde valgt, at vi kun skulle være der én overnatning.
så efter 4 seriøse træninger kørte vi tilbage mod Danmark.
Vi havde dog valgt, at vi ville overnatte i Tyskland et sted, da vi havde aftalt at grænsehandle:)

Denne gang ingen kø, for at komme med færgen:)
Kielerkanalen, hvor jeg har sejlet
Kaffe/spise pause

Vi endte med at overnatte på en parkeringsplads tæt på grænsen, og lige overfor en Fleggaard. 
Da vi havde handlet næste morgen, kørte vi til Broager Strand Camping - kan klart anbefales - 
da vi gerne ville et smut til Dybbøl. Så det tog vi, efter vi havde sat vognen op:)


Tilbage på campingpladsen, lavede vi aftensmad og gik aftentur ved stranden. 


Næste morgen gjorde vi vognen klar og kørte hjemad mod Langeland:)

Måtte ta billede af dette gelænder, da Anders har været med til at lave det, da han stod i lære ved P&S 

Endelig hjemme - og endda med velkomstkomite:) 

Vi havde en skøn ferie, fik testet campinglivet og vi er helt enige om, 
at vi kommer klart til at ta afsted igen:)

2 kommentarer:

  1. Tak for at jeg måtte "være med" på jeres ferie ....
    Virkelig flot gelænder ham Anders (der smilede noget efter sin cross tur) havde lavet.

    SvarSlet
  2. Tak fordi du ville med på turen :) Ja han er meget dygtig :)

    SvarSlet