Alt med måde

Tidligere i år proklamerede jeg at jeg ville tabe mig 30 kg på et år. 

Well, det nåede/når jeg så ikke. Jeg har tabt godt halvdelen, og her har jeg så stået stille på vægten i langt tid. 

Men det er helt okay. For jeg har holdt vægten, og det er for mig en kæmpe sejr i sig selv. 

Og bare det at ha' tabt de 14 kg er altså også en sejr. 

Jeg har også lært undervejs, at jeg når jeg taber mig, har jeg en tendens til at tænke "nu går det godt, nu kan jeg spise hvad jeg vil" - men det kan jeg jo selvfølgelig ikke. De andre gange jeg har tabt mig, har jeg også haft denne tankegang, og har derfor taget på igen. Men denne gang opdagede jeg det hurtigt, og fik rettet op igen. 

I starten af mit vægttab (jeg kalder det IKKE en kur) spiste jeg ketose kost, altså kost, der holdt mit blodsukker stabilt, og det virkede. Så begyndte jeg at spise mere LCHF (Low Carb High Fat), men det virker ikke længere for mig. 

Jeg tager på! Og det er ikke kun kostens skyld, for jeg er ikke særlig aktiv, og jeg spiser desværre mere med øjnene end med maven eller hovedet. Jeg følte aldrig rigtig den mæthed, som alle andre på LCHF snakker om. 

Men det er også helt okay. 

I stedet for at leve efter andre's diæter, kure eller livsstile, såsom Palæo, LCHF, 5:2, Ketose eller andet, lever jeg nu efter min egen livsstil, nemlig Alt Med Måde. 

Det betyder at jeg i princippet ikke udelukker bestemte fødevarer, men tænker mere over hvad og hvor meget jeg spiser. Jeg forsøger dog stadig at holde de hurtige kulhydrater ude af kosten, men jeg spiser gerne kartofler, rodfrugter og rugbrød - fordi jeg kan li' det - men med måde.

Der er da stadig nogle ting jeg udelukker, og det er pasta (blir oppustet) og hvidt brød - i hvert fald i hverdagen. 

Cola er dog noget jeg altid udelukker. Jeg kan nemt blive afhængig af cola, og synes derfor det er nemmest, slet ikke at drikke det. Jeg kan sagtens drikke en anden sodavand, men er der danskvand, vil jeg hellere ha det. 

Desuden udelukker jeg altid light produkter, og andet med kunstige sødemidler. Jeg vil til en hver tid hellere indtage sukker end kunstige sødemidler, der på længere sigt kan give mig synsproblemer eller skrumpe min blære - og så smager light bare ad H til. Don't get me startet! Tilbage til emnet Rita..

Der skal selvfølgelig også noget bevægelse ind i hverdagen. At gå ledig er ikke super godt for mig, for jeg går nemt i stå. Både mentalt og fysisk. Jeg går dagligt en tur, og det hjælper både kroppen og hovedet. 

Men med tiden vil jeg rigtig gerne i gang med at træne igen - og her går jeg bare og venter på nogle tilladelser, så jeg kan starte et helt særligt sted - men det må i høre nærmere om senere :)

Det der er vigtigt for mig nu - udover at spise med måde - er at få styr på det inde i hovedet. 

Der er mange årsager til at jeg igen og igen overspiser, og de sidder i hovedet. 

Så hvad hjælper det at tabe sig, hvis man stadig har "issues" der får en til at overspise igen? 

Et vægttab er ikke en garanti til lykke. 

Jeg er sådan en der trøstespiser. Altså jeg spiser med mine følelser - det uanset om følelserne er gode eller dårlige, så bruger jeg maden som bonus eller trøst. 

Så her ved jeg at jeg skal igang med at arbejde med mig selv, og jeg er klar over, at jeg muligvis altid vil være en, som skal kæmpe lidt ekstra når det gælder mad og spisning, og det skal jeg lære at acceptere. 

For essensen af at komme videre, er at jeg accepterer mig selv. Det gør jeg ikke helt i dag. 

Men jeg er bevidst om det, og så skal det nok komme. Det kommer dog ikke natten over, og det kommer til at kræve meget mentalt arbejde, men det er helt okay.